Klinik
Krop og Sind


v. Johannes Michelsen
  

OPLYSNINGER OM KLINIK KROP OG SIND
Klinikkens idegrundlag:

Krop og sind, soma og psyke, hører uadskilleligt sammen.

Smerter i ryg, skuldre, hoved og andre steder kan skyldes forskellige sygdomme, overvægt eller dårlige arbejdsstillinger; og kan også være tegn fra kroppen på ubearbejdede følelser eller konflikter.

Sådanne smerter kan fjernes eller formindskes.

Stress, forstået som overflødige eller unødvendige bekymringer, kan fjernes ved kropslig og mental bearbejdning.

Følelser af udbrændthed og lavt selvværd kan ligeledes skyldes ens egen måde at se verden på og kan forandres ved bevidst træning og krops- og samtaleterapi.

HVAD KAN MASSAGE GØRE OG BETYDE FOR DIG
Massage løsner forkrampede muskler, lindrer smerter, forbedrer blodomløbet. Det kan styrke immunforsvaret gennem støtte til venepumpe, lymfedrænage, og afstresning - og det styrker humøret gennem omsorgen og samtalen, varmen og forkælelsen, som følger med.

Massage er dejligt - og kan gøre ondt, samtidig med, at det føles godt... men behøver ikke være andet end afsindig behageligt! Massage er hverdagsluksus for den, der ikke har særlige kropslige problemer - og er ofte nødvendigt for dem, der har problemer med:

Hovedpine - nakke/skuldermyoser - musearm - tennisalbue - lænderygsmerter - hyppige træthedsanfald - piskesmældsgener - fibromyalgi m. m.

HVAD KLINIK KROP OG SIND kan tilbyde DIG
Klinik Krop og Sind tilbyder massage, samtaler og træningsforslag til dig, som døjer med smerter eller ubehag

- også til dig, som måske blot har brug for at (gen-) opdage
  nye muligheder i dit liv

- og som ikke går til regelmæssige behandlinger hos kiropraktor,
  fysioterapeut eller andre autoriserede specialister for lidelser
  i knoglesystemet (for så skal du tale med vedkommende først og
  have accept, før jeg vil tage dig i behandling)

- eller "bare" en af de dejligste kropslige oplevelser, du kan få:
  En omgang helkropsmassage med velduftende olier.

o Smertelindrende massage
o Afspændingsmassage / helkropsmassage
o Samtaleterapi / parterapi
o Kostvejledning
o Trænings- og øvelsesvejledning.

Klinikken drives af en professionel terapeut og massør med ca. 20 års erfaring. Her får du ikke noget ”Hokus – Pokus”; men dèn kvalitet i massage og samtale, som gør en forskel!

LIDT OM INDEHAVEREN
Jeg er i tidernes morgen uddannet som sygeplejerske og arbejder nu som ass. leder i Roskilde kommune. Jeg har arbejdet 20 år på Sct. Hans hospital i Roskilde, og har stor erfaring indenfor psykiske og psykosomatiske lidelser m.m.
Jeg er 55, fraskilt og med 2 voksne døtre.
Jeg bor nord for Roskilde i St. Valby, som er en lille flække! Her har jeg mulighed for at dyrke mine interesser, som bl. a. er min hund og sport.
Det er især bordtennis om vinteren, og om sommeren er det cykling der optager mig, hvilket mest består i den daglige træning til og fra arbejdet og motionsløb i Danmark og udlandet.
Mine kvalifikationer for at kunne tilbyde massage er, at jeg er uddannet fysiurgisk massør for mange år tilbage og har praktiseret dette siden - de sidste 15år med egen klinik.

PRISER
Første gang
- Interview
- Evt. massage
- Behandlingsplan (lægges i fællesskab)

Varighed ca. 1 - 1½ time
kr. 370.-
Efterfølgende gange (individuel behandling)
Varighed ca. ½ time + et kvarters afslapning
kr. 240.-
Helkropsmassage: 1 - 1½ time + afslapning
kr. 450.-

SÅDAN FINDER DU KLINIK KROP OG SIND
Sygeplejerske
Johannes Michelsen
Søager 7, St. Valby
4000 Roskilde

Telefon:
30 42 28 85
30 84 19 91

Email: johannes@michelsen.mail.dk

Copyright (C) 2009 Johannes Michelsen